Vilkår for deltagelse i FotoMarathon

Arrangør

FotoMarathon arrangeres af Foreningen FotoMarathon, Raunstrupvej 5, 2720 Vanløse.
Foreningen FotoMarathon har arrangeret fotokonkurrencer, fotoudstillinger og lign. siden 1989.

Accept ved tilmelding

Når du tilmelder dig FotoMarathon, skal du acceptere ”Vilkår for deltagelse i FotoMarathon” og ”Konkurrenceregler for FotoMarathon”.

Persondata. Hvad vi registrerer, hvorfor og hvor længe.

  1. Når du tilmelder dig FotoMarathon, accepterer du samtidig at vi gemmer de oplysninger om dig, som du selv har afgivet ved tilmeldingen.
  2. Oplysningerne skal bruges til at identificere dig under konkurrencen og til at kontakte dig hvis du har vundet en præmie.
  3. Når vinderne er fundet slettes alle oplysninger bortset fra dit navn og deltagernr. Disse to oplysninger bruges til vores fotogalleri.
  4. Hvis du vil have slettet dine personoplysninger, skal du kontakte FotoMarathon på mail eller via hjemmesiden på dette link https://www.fotomarathon.dk/om-fotomarathon/kontakt/.
    Du skal være opmærksom på at dine billeder ikke bliver slettet fra FotoMarathons billedarkiv, ligesom vi ikke kan kreditere dig som fotograf, hvis du ønsker dit navn slettet.

Sletning af billeder

Dine billeder er en del af FotoMarathons billedarkiv og vil som udgangspunkt aldrig blive slettet. Heller ikke hvis du beder om at få slettet dit navn. Ved tilmelding til FotoMarathon, har du givet FotoMarathon rettigheder til at anvende de billeder, du deltager i konkurrencen med.

Copyright til deltagernes billeder

Deltageren har Copyright på de billeder der indgår i konkurrencen, med følgende undtagelser.

  • Foreningen FotoMarathon har ret til vederlagsfrit at udstille alle deltageres billeder på fysiske udstillinger i Danmark og i udlandet. Fotografens navn vil så vidt muligt altid fremgå.
  • Foreningen FotoMarathon har ret til vederlagsfrit at publicere alle deltageres billeder på FotoMarathons hjemmesider, sociale medier, eventsider, samt i elektroniske og trykte medier og lignende, i forbindelse med reklame for og omtale af FotoMarathon. Fotografens navn vil så vidt muligt altid fremgå.
  • FotoMarathons sponsorer må vederlagsfrit publicere de præmierede billeder i ikke-kommercielt øjemed. Det vil ofte dreje sig om hjemmeside, sociale medier, udstillinger, personaleblade og lign. Fotografens navn og copyright vil altid fremgå.

Overdragelse af billeder til tredjepart

  1. I FotoMarathons billedarkiv findes billeder fra mere 30 års FotoMarathon. Disse billeder fortæller en hel del om livet i bl.a. København, Aalborg og Odense, hvilket kan være interessant for Lokal arkiv, forskere mv. Dine billeder kan derfor blive overdraget til historikere, forskere, museer mv. hvis de ønsker adgang til det omfattende billedarkiv.
  2. Billederne vil ikke blive overdraget til kommercielle aktører.

Deltagerens ansvar

  1. Deltageren er ansvarlig for at oplyse korrekt navn, email og telefon nr. ved tilmeldingen. Er der ikke ikke givet korrekte oplysninger, kan eventuelle præmier mistes. FotoMarathon og FotoMarathons sponsorer kan ikke stilles til ansvar herfor.
  2. Deltageren skal selv vælge et sikkert password, som skal anvendes når konkurrencen slutter og billederne skal uploades.
  3. Deltageren er selv ansvarlig for, at have tilstrækkelig internet forbindelse under konkurrencen. Modtagelse af emner, afslutning og support foregår online.
  4. Deltageren skal overholde gældende lovgivning i det land hvorfra deltageren gennemfører FotoMarathon.

FotoMarathons ansvar

  1. FotoMarathon kan ikke gøres ansvarlig for rigtigheden af de oplysninger, som deltageren har opgivet ved tilmeldingen.
  2. FotoMarathon kan ikke gøres ansvarlig for beskadigede filer, hukommelseskort, fejl på kamera eller smartphone, svigtende internetforbindelse, nedbrud på mobilnettet, manglende strøm, sygdom og lign.
  3. FotoMarathon kan ikke yde support, hvis deltagernes udstyr svigter.

Præmier

  1. Præmier kan ikke ombyttes til kontanter.
  2. Der tages forbehold overfor trykfejl, samt fejlleverancer fra sponsorer og andre hændelser, som FotoMarathon ikke har indflydelse på.

Forbehold for ændringer

Da der hele tiden udvikles nye teknikker og funktioner til digitale kamera, forbeholder FotoMarathon sig ret til at justere reglerne løbende.

Aflysning

Hvis årets FotoMarathon bliver helt eller delvist aflyst, kan hverken FotoMarathon og FotoMarathons sponsorer stilles til ansvar for eventuelle tab, du må lide heraf.

Billeder, persondatalovgivning, GDPR og FotoMarathon

Lovgivning vedrørende fotografering

Du skal følge national lovgivning vedr. fotografering. Du skal være opmærksom på, hvor du må fotograferer og hvem du må fotograferer. Det vil altid være en fordel, at få dine modellers skriftlige samtykke til fotografering og offentliggørelse.

Lovgivning vedrørende offentliggørelse af billeder

Et billede med identificerbare personer eller oplysninger der kan identificere personer, er omfattet af persondatalovgivningen. Datatilsynet har udarbejdet vejledninger om offentliggørelse af billeder på internettet og sociale netværk. Nogle billeder kan sagtens offentliggøres, andre kan ikke. Læs vejledningerne her https://www.datatilsynet.dk/emner/internet-og-apps/.

Hvordan forholder FotoMarathon sig ved bedømmelsen

Lovgivning om fotografering og offentliggørelse af billeder, indgår ikke i bedømmelsen. Du deltager altså i FotoMarathon og kan vinde, uanset om dine billeder er lovlige at offentliggøre eller ej.

Hvordan forholder FotoMarathon sig ved offentliggørelse

  1. Før offentliggørelse af billederne, at FotoMarathon overvejer, om persondata lovgivningen eller anden lovgivning er overholdt
  2. Det er FotoMarathon der suverænt afgør, om lovgivningen er overholdt.
  3. Er der billeder, som FotoMarathon ikke mener lever op til gældende lovgivning, har FotoMarathon ret til at sløre ansigter og andet personidentificerbart på billeder eller helt fjerne billeder fra hjemmeside, udstillinger m.v.
  4. FotoMarathon har lavet en artikel om offentliggørelse af billeder og persondata lovgivningen, med eksempler på hvordan FotoMarathon vil forholde sig til billeder, der ikke opfylder loven. Se den her https://www.fotomarathon.dk/2018/maa-dine-billeder-offentliggoeres/