Konkurrenceregler for FotoMarathon

Fælles regler

Billederne

  1. Billederne skal tages i filformatet JPG og i S-RGB farver.
  2. Billederne skal tages i billedformatet 3:2 eller 4:3. Andre billedformater må ikke anvendes.
  3. Billederne skal tages under FotoMarathon 2021. Derfor skal det anvendte kamera, være indstillet til korrekt dato og tidspunkt og dansk tidszone, inden FotoMarathon begynder. Uploader du et billede der er taget før konkurrence start eller efter konkurrencen er slut, bliver du diskvalificeret.
  4. Det er tilladt at deltage i både 6, 12 og 24 timers konkurrencen. Billederne skal dog være forskellige. Man må altså ikke genbruge billeder fra 6 timers konkurrencen i 12 timers konkurrencen osv. Genbruger du billederne, bliver du diskvalificeret.
  5. Alle billeder skal tages med det samme kamera eller smartphone.
  6. Billederne skal tages i den rækkefølge, emnerne er udleveret i. Dvs. at dit billede til emne nr. 1 er taget før dit billede til emne nr. 2 osv. Det er tidspunktet ifølge billedernes exif-data, som afgør rækkefølgen.
  7. Du må gerne tage flere billeder pr. emne, men du kan kun indsende et af dem til konkurrencen.
  8. Du må gøre alt ved dit kamera før du tager billederne. Dvs. anvende indstillinger på kameraet (f.eks. sort/hvid, sepia, effekter) samt anvende ekstraudstyr i form at blitz, stativ, filtre, afmaskninger og lignende.
  9. Efterbehandling af billederne er ikke tilladt uanset om det sker på computer, kamera eller Smartphone. Ved efterbehandling menes enhver ændring af et billede, efter det er taget. Multieksponering regnes for at være efterbehandling og må ikke anvendes.
  10. Det er ikke tilladt at ændre filnavne og exif-data på billederne.
  11. Det er FotoMarathons dommere, der suverænt afgør, om konkurrencereglerne er overtrådt.

Emneudlevering

  1. Emnerne offentliggøres på FotoMarathons hjemmeside, Facebookside og Instagram. Se under de enkelte konkurrencer.

Når konkurrencen slutter

  1. Du afslutter ved at uploade dine billeder til FotoMarathon. Link til upload af dine billeder, oplyses senest ved konkurrencestart.
  2. Uploader du billederne før eller efter det angivne tidspunkt for konkurrencen du deltager i, bliver du diskvalificeret.

6 Timers FotoMarathon

  1. Billederne skal tages under FotoMarathon d. 28. august 2021 fra kl. 10.00 – 16.00.
  2. De 6 emner bliver offentliggjort d. 28. august 2021 kl. 10.00 på FotoMarathons hjemmeside, Facebookside og Instagram.
  3. Til hvert emne skal du tage et billede og emnerne skal fotograferes i den rækkefølge de er modtaget i.
  4. Det sidste billede skal tages inden kl. 16.00.
  5. 6-timers FotoMarathon afsluttes, ved at uploade de 6 billeder til FotoMarathon, lørdag d. 28. august fra kl. 14.00 til kl. 18.00. Billeder der uploades før kl. 14.00 eller efter kl. 18.00, udgår af konkurrencen. Link til upload oplyses ved konkurrencestart.

12 Timers FotoMarathon

  1. Billederne skal tages under FotoMarathon d. 28. august 2021 fra kl. 10.00 – 22.00.
  2. De første 6 emner bliver offentliggjort d. 28. august 2021 kl. 10.00 på FotoMarathons hjemmeside, Facebookside og Instagram. De næste 6 emner bliver offentliggjort samme sted kl. 16.00.
  3. Til hvert emne skal du tage et billede og emnerne skal fotograferes i den rækkefølge de er modtaget i.
  4. Det sidste billede skal tages inden kl. 22.00.
  5. 12-timers FotoMarathon afsluttes, ved at uploade de 12 billeder til FotoMarathon, lørdag d. 28. august fra kl. 20.00 til kl. 24.00. Billeder der uploades før kl. 20.00 eller efter kl. 24.00, udgår af konkurrencen. Link til upload oplyses ved konkurrencestart.

24 Timers FotoMarathon

  1. Billederne skal tages under FotoMarathon d. 28. august 2021 fra kl. 10.00 til d. 29. august 2021 kl. 10.00.
  2. De første 6 emner bliver offentliggjort d. 28. august 2021 kl. 10.00 på FotoMarathons hjemmeside, Facebookside og Instagram. De næste 6 emner bliver offentliggjort samme sted kl. 16.00. De sidste 12 emner bliver offentliggjort kl. 22.00.
  3. Til hvert emne skal du tage et billede og emnerne skal fotograferes i den rækkefølge de er modtaget i.
  4. Det sidste billede skal tages inden søndag d. 29. august kl. 10.00.
  5. 24-timers FotoMarathon afsluttes, ved at uploade de 24 billeder til FotoMarathon, søndag d. 29. august fra kl. 8.00 til kl. 12.00. Billeder der uploades før kl. 8.00 eller efter kl. 12.00, udgår af konkurrencen. Link til upload oplyses ved konkurrencestart.

Gode råd

  1. Sørg for at have internet forbindelse.
  2. Sørg for at dit udstyr har fuldt opladte batterier.
  3. Sørg for at have ekstra batterier til din flash og lignende.
  4. Medbring et ekstra hukommelseskort.
  5. Det vil være en god ide at medbringe din oplader og et USB datakabel som passer til dit kamera.
  6. Undgå at bruge nogle teknikker du ikke har prøvet før. Det kan få et utilsigtet resultat. F.eks. kan billeder der er taget med kameraet på vendt hovedet, blive vendt 180 grader og dermed ikke få den ønskede effekt.