Kan dine billeder lovligt offentliggøres?
JA, tænker du nok. Og det er er såmænd også rigigt. Men kun så længe dit motiv bare er et landskab, en blomst, et dyr, et bryst, en skaldet isse, grimme tæer og lignende. Er der personer på billedet, så skal du tænke dig om. Kan personerne identificeres (f.eks. tydelige ansigter), er svaret som udgangspunkt NEJ, med mindre du har samtykke fra personen/personerne til at offentliggøre billedet af dem.
Men det begrænser sig ikke kun til personer på billedet. Er der navn, telefon nr eller lignende personoplysninger på billedet, må du heller ikke offentliggøre det uden samtykke (se det sidste billede på siden).
Og ja… Nu har du sikkert allerede gennemskuet, at denne artikkel handler om GDPR.
Jeg har fået tilladelse
Det er en rigtig god ide at få tilladelse af de identificerbare personer der er på billedet, før du tager det. Men fik du samtidig samtykke til, at du (og f.eks. FotoMarathon) må offentliggøre billedet, af de identificerbare personer der er på det? Fik du samtykket skriftligt, så du kan bevise det? Hvis ja, dækkede det samtykke så at du (og f.eks. FotoMarathons) må offentliggøre billederne på hjemmeside, Facebook, Instagram, bruge dem som reklame for for dig (og f.eks. FotoMarathon) eller galdt tilladelsen kun din egen hjemmeside?
Identificerbare personer
Datatilsynet skriver: “Offentliggørelse af billeder på internettet anses normalt for en behandling af personoplysninger. Et billede med identificerbare personer er derfor oplysninger om disse personer. Man skal derfor leve op til de databeskyttelsesretlige regler, når man offentliggør billeder på internettet.”
Samtykke til offentliggørelse af billeder
Den der skal have samtykket til at offentliggøre billedet, er den der offentliggører det (den dataansvarlige). Og det er den person eller organisation, der også skal overveje, om offentliggørelsen af billedet er lovlig eller kræver et samtykke fra personerne på billedet.
Det betyder, at det er FotoMarathon der skal overveje om det er lovligt for os at offentliggøre dit billede på vores hjemmeside, facebook mv. Hvis FotoMarathon vurderer at en offentliggørelse vil kræve et samtykke og vi ikke har det, vil billedet ikke kunne offentliggøres som det er.
Samtykket kan trækkes tilbage
Selvom du har fået samtykke til at offentliggøre et billede med en eller flere genkendelige personer, kan personen/personerne når som helst trække deres samtykke tilbage. I så fald skal du straks fjerne billederne fra din hjemmeside, Facebook, Instagram og hvor du ellers har anvendt det-
Hvad gør FotoMarathon
Vi vil vurdere alle billeder før de offentliggøres. Er der billeder, som vi vurderer vil kræve et samtykke før offentliggørelse, vil genkendelige personers ansigt blive sløret, så de umiddelbart er ugenkendelige.
Da det kan blive et meget stort arbejde at gennemgå alle deltageres billeder, vil vi som udgangspunkt kun love at offentliggøre vinderbilleder. Men vi får se hvor stort arbejdet bliver.
FotoMarathons fortolkning
I Datatilsynets vejledning skelner de imellem Portrætbilleder, Situationsbilleder og Billeder med børn og unge samt billeder der afslører følsomme personoplysninger. Vi bringer her nogle eksempler på vores fortolkning af lovgivningen. Vi garranterer ikke at gennemgangen er fyldestgørende eller at den holder i en retssag.
Portrætbilleder
Portrætbilleder er, i Datatilsynets vejledning, billeder, hvor formålet er at afbilde en eller flere bestemte personer. Der kan altså godt være flere personer på et portrætbillede, f.eks. et klassebillede.
Portrætbilleder kræver normalt samtykke før de kan offentliggøres . Det er begrundet i, at nogle mennesker kan føle ubehag ved at have sådanne billeder offentliggjort.
Situationsbilleder
Situationsbilleder er billeder, hvor en aktivitet eller situation er det egentlig formål med billedet. Det kan f. eks være koncertgæster, børn der leger på en legeplads, besøgende i Zoologisk have…
Situationsbilleder kan normalt offentliggøres uden samtykke fra personerne på billedet. Men det kommer an på karakteren af billedet og hvilken sammenhæng billedet indgår i. Det er afgørende, at dem der er på billedet ikke med rimelighed kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, f. eks i forbindelse med markedsføring. I denne forbindelse skal personen på billedets alder også inddrages.
Nogle situationsbilleder kan normalt aldrig offentliggøres uden samtykke. Det er f.eks.billeder af personer der er på arbejde, billeder af kunder i en forretning, i en bank, på posthuset, i toget eller bussen samt billeder af personer på en bar, natklub, diskotek, restaurant eller lignende steder og situationer.
Billeder med børn og unge
Uanset om der er tale om et portrætbillede eller et situationsbillede, skal du tænke dig om en ekstra gang hvis der børn og unge (normalt under 18 år) på dit billede.
Børn og unge skal gives en særlig beskyttelse, fordi de oftest er mindre bevidste om de risici og konsekvenser, der kan være forbundet med at blive fotograferet og få billederne offentliggjort og delt på sociale medier. Det der virkede harmløst og sjovt da du tog billedet, kan næste dag være pinligt, følsomt og intimiderende for den unge.
Når der er tale om børn og unge, skal samtykket være givet af forældre/værge.
Følsomme personoplysninger
Du skal altid overveje om dit billede vil afsløre følsomme oplysninger om personen eller personerne på billedet. Vi har alle oplysninger, som ikke vedkommer andre. Det er f. eks oplysninger om sexualitet, religion, helbred eller andet. Selvom du synes det er helt okay at være homoseksuel eller muslim, er det ikke sikkert at personen har lyst til at hele verdenen skal vide det.
Du må normalt kun offentliggøre følsomme oplysninger, hvis du har et klart samtykke (skriftligt) fra den person, som oplysningerne vedrører.
Læs mere
Det kan være svært at afgører om et billede må offentliggøres eller ej. Du kan læse mere om det på Datatilsynrtes hjemmeside https://www.datatilsynet.dk/emner/internet-og-apps/
One thought on “Må dine billeder offentliggøres”
Da jeg hørte om GDPR hos Google, sagde deres ekspert at man IKKE skal bede om samtykke på noget med billeder som fotograf. Man skal lave kontrakter. Samtykke kan trækkes tilbage og dermed kan fotografen blive tvunget til helt at slette billedet, men en kontrakt holder. GDPR har faktisk en juridisk del som kan komme forud for samtykke. Jeg er ikke jurist, men har også hørt om andre situationer (helt anden branche) hvor juridisk nødvendighed kommer forud.