Desværre kan Lærke Gade Bjerregaard ikke deltage i årets FotoMarathon, men det kvalificerer hende til at at være en af de tre dommere af dette års billeder 🙂
Vi besluttede sidste år at få en anden vinkel på bedømmelsen af årets billeder ved at lade vinderen 24 timers konkurrencen fra forrige år være en af dommerne.
Sidste år sagde dommerne bl.a. følgende om Lærkes vinderserie. “Der er enighed om, at dette er den bedste af billedserierne, da billederne hænger sammen og fortolkningen er god…. Fotografen er i stand til at komponere og det kræver et godt øje og forståelse for at beskære. Vinderen har mod til at gennemføre det i hele serien, og serien holder standarden, og der er kontinuitet.”
Du kan se Lærkes 24 vinderbilleder her – link
Lærke valgte at bruge sin præmie ved at rejse til Syd Frankrig for at deltage i Nice FotoMarathon, hvor hun også klarede sig ganske flot. Dette kan du læse mere om i dette blog indlæg.
Lærke glæder sig til at være med dommer og vi glæder os til at få hendes “skæve” vinkel på årets billeder.